"Du er modigere end du tror, stærkere end du ser ud til og klogere end du ved.”
Peter Plys


Angst hos børn og voksne
Angst er en helt naturlig og nødvendig del af livet, men af og til kommer angsten til at fylde i en sådan grad, det medvirker til, at livskvaliteten nedsættes og der skabes mistrivsel.
For børn og unge kan angsten vise sig ved feks. ondt i maven, også kaldet "funktionelle mavesmerter".
Hypnoterapi er en meget effektiv behandlingsform for angst, "funktionelle mavesmerter" og overdrevne bekymringer. Angsten kan gøre det svært at komme afsted i skole, arbejde og være social.
Find troen på dig selv igen
Mange børn og unge kæmper med lavt selvværd og troen på sig selv. Dette kan også medføre til andre problemer igennem ungdomsårene og videre ind i voksenlivet. I hypnosen kan man lægge vægt på positive suggestioner, hvor hypnosen har en effektiv virkning på at finde troen på sig selv igen.


Søvnbesvær
Det er yderst vigtigt at børn og unge, men også i høj grad voksne, får den nødvendige søvn.
Nogle har svært ved at falde i søvn, og nogle vågner mange gange op i løbet af natten.
Søvnbesvær ses hyppigt hos børn og unge, og nedsætter trivsel og indlæring i skolen.
Ved voksne kan det komme til udtryk ved blandt andet hukommelse- og koncentrationsbesvær og øget trætbarhed.
Skabe forandring
Hypnose og hypnoterapi er en effektiv metode til at skabe forandring på, opnå dine ønsker og mål og mærke større trivsel og balance i dit liv. Føler du at du har mistet dit indre fokus på de ting i dit liv som du værdsætter, er hypnose en god metode til genvinde dette.

Hvad er hypnose?
Hypnose kan beskrives som en tilstand af dyb afslappelse og fokuseret opmærksomhed.
I en hypnotisk tilstand sættes den almindelige kritiske sans lidt i baggrunden, og det bliver nemmere at arbejde på et dybere plan i bevidstheden, hvor der lettere skabes forandringer.
Det er naturligt for mennesker at gå ind i en hypnotisk tilstand dagligt. Børn gør det, når de leger, og dagdrømmeri og meditation er også eksempler på hypnotiske tilstande, hvor en del af bevidstheden er meget fokuseret, mens almindelige lyde og synsindtryk træder i baggrunden.
Hypnose har gennem tiderne været omgæret af mystik, hvilket især skyldes brugen af scenehypnose i underholdningsbranchen. Denne fejlagtige opfattelse er meget beklagelig, da den resulterer i ubegrundet skepsis og fordomme, som forhindrer flere i at få effektiv hjælp til at løse udfordringer i deres liv med hypnose. Således er der heller ikke mange steder i det etablerede sundhedsvæsen mulighed for at modtage behandling med hypnoseterapi – dette til trods for, at adskillige studier har vist særdeles god effekt af behandlingen. Børne og unge psykiatrien i Esbjerg er en af de få steder hvor hypnoterapi bliver tilbudt som et supplement til den ordinære behandling.
Et terapeutisk forløb hos mig starter altid med en samtale omkring hypnose, så både barn og forældre kan få be- eller afkræftet forestillinger og føle sig helt trygge ved behandlingen.
Hypnoterapi er en meget effektiv terapiform, og det vil ofte være tilstrækkeligt med 3-5 behandlinger.

Om mig
Jeg hedder Pål Berthelsen og jeg driver klinikken FokusTerapi - hypnose.
Jeg er uddannet sygeplejerske og har arbejdet indenfor psykiatrien de sidste 20 år, heraf de sidste 12 år med børn og unge, i ambulant regi.
I foråret 2021 blev jeg færdig med min Diplomuddannelse i klinisk hypnoterapi.
Jeg har stor erfaring med at skabe en god og tryg relation i terapien. Udover hypnoterapi, har jeg også uddannelse og erfaring med Kognitiv terapi, ACT og ISTDP.
Behandlingen kan bestå af en kombination af samtale- og hypnoterapi, hvilket vi sammen kan aftale nærmere ved første samtale.
Priser
1 session Hypnoterapi: 900,-
Varigheden pr session er fra 45-90 minutter.
Betaling med MobilePay
